Hej!
Undskyld at jeg
ikke har fået opdateret min blog. Jeg har været syg siden torsdag, og det har
bestemt ikke været sjovt. Høj feber, hovedpine og mistanke om halsbetændelse –
og det hele bliver kun værre af ikke at kunne sove i sin egen seng. Min mor og
Julie (SOM KOMMER OM KUN 4 DAGE!) tager en elkedel og noget te med til mig. Så er
jeg bedre forberedt, hvis jeg skulle blive syg igen. Jeg slæbte mig dog i skole
fredag og havde min første rigtig succesoplevelse. Jeg havde en hel samtale på
spansk med en sekretær, hvor det lykkedes mig at skifte til niveau 4 fra
10.30-12.30 startende fra den 3. oktober. Jeg var bristefærdig af stolthed. Det
var endda den samme, som havde gjort grin af mig den allerførste gang, jeg var
der. Ha!
Resten af
fredagen gik det bare ned ad bakke. Fordi ungerne ikke selv kan finde ud af
skifte tøj eller gå i bad, skal der være fuld oppasning på om fredagen, hvor
både Eva og Oscar har svømning og fodbold. Selvfølgelig skal Hector også
underholdes i mellemtiden. Jeg sad derfor i en kold hal fra 17.15 til 21 og var
på randen til at dø. Nøj, hvor jeg havde det skidt. Efter 14 timers søvn så det
lidt bedre ud (men også kun lidt), og trods min mors formaninger tog jeg til
Madrid om aftenen. Jeg havde nemlig en aftale med Becca og Anna. Becca, som
boede i Madrid hele sidste år og taler flydende spansk, havde fundet et
spillested med et mega lækkert band, som vi måtte se. Vi mødtes derfor 20.30,
spiste lækker mad på en (dyr) italiensk restaurant og mødtes med Kenneth fra
Canada, som jeg ikke helt ved, hvem er. Han kender åbenbart en masse au pairs,
men jeg kunne ikke helt gennemskue hvorfra. Han er heldigvis super flik, og det
samme er hans roommate Max fra Australien. De ville også med til koncert, så
efter et kort stop på en cocktailbar, der lavede verdens dårligste
cosmopolitans, gik turen mod Calle Barco og Tu Otra Bonita. Trods feber og
halsbetændelse var det en fantastisk oplevelse! Musikken var en blanding af
flamenco og rock’n’roll, og de var simpelthen så dygtige! Jeg håber, jeg får
mulighed for at høre dem igen. Max har åbenbart gået på det, der svarer til
konservatoriet i Australien, og spiller trompet. Det var sjovt at opleve,
hvordan vi hørte ting i musikken, som de andre ikke lagde mærke til. Det har
jeg aldrig tænkt over før, fordi jeg normalt går til koncerter med folk, som
også ved noget om musik. Det er virkelig et privilegium at lægge mærke til de
der små ting, hvor musikerne virkelig har tænkt sig om.
Det er
selvfølgelig ikke gået bedre, end at jeg har smittet Hector (jeg tror dog, han
var syg først, uden at nogen lagde mærke til det, men stadig…). Jeg havde
intentioner om at tage i skole i dag, da mormoren ville komme og passe ham, men
jeg havde det stadig så dårligt i morges, at jeg gik i seng igen efter at have
kørt Eva og Oscar i skole. Mormoren tog hjem, da Hector sov til middag, og jeg
havde egentligt sat mig klar med Criminal Minds for at nyde stilheden. Det kom
ikke til at ske, da Hector vågnede efter en halv time og kastede op over det
hele. Der stod jeg så alene med en 3-årig med opkast over det hele, der ikke
ville lade mig komme tæt på ham. Meget kan jeg sige jer, men jeg er godt nok
ikke klar til at få børn! Jeg fik ham dog i noget andet tøj og sat foran 101 dalmatiner
på TV’et, før moderen kom hjem, og jeg skulle af sted for at hente Oscar fra
skole. Jeg ved godt nok ikke, hvad planen er i morgen. I princippet skal jeg jo
blive hjemme og passe dem, når de er syge, men jeg synes bare, jeg betaler så
åndssvagt mange penge for den sprogskole, at det er spild, hvis jeg ikke kan
komme i skole. Samtidigt vil Hector slet ikke lade mig komme tæt på ham. Han
vil kun have sin mor eller bedstemor. På den anden side er det mit job. Suk.
Jeg må jo bare gøre som moderen beder mig om. Jeg er gået i gang med Harry Potter y la piedra filosofal (på spansk selvfølgelig). Det går overraskende godt, så jeg håber, den kan hjælpe mig lidt med datiderne, som jeg overhovedet ikke forstår. Min mor og Julie kommer i weekenden, og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg ved dog ikke, om jeg har fri fredag, men ellers må de komme med til Las Rozas og kigge på fodboldtræning. Det bliver også en fest.
Jeg skal nok
blive bedre til at skrive lidt oftere, men alting har bare været så
uoverskueligt denne her uge. Jeg er så glad for, at I tager jer tid til at
skype med mig i tide og utide!
Besos y abrazosAK
UPDATE:
Ikke nok med at jeg har fået en 3-årig dreng, så har jeg også en 3-årig SYG dreng, der skal passes fra 7.15 til 16.30 i morgen. Af mig. Alene. Og han vil stadig ikke lade mig komme tæt på ham. Moderens svar, da jeg fortalte om mine bekymringer: "han bliver nødt til at lære at lade sig passe af au pairen. Det bliver svært for dig, men det skal nok blive nemmere for den næste". Tak, mange tak. Hvad med at DU tog fri fra arbejde for at passe din syge søn ligesom alle andre mødre i verdenshistorien?? Eller at DU betaler min hundedyre sprogskole?? Det skal nok blive spændende i morgen...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar