Fortsættelse

Hej!

Moren har lige sagt, at jeg har fri resten af dagen, så det er lækkert. Jeg har skrevet til en anden au pair og spurgt, om vi skal mødes i aften, så jeg tager måske tilbage til Madrid. Ellers bliver jeg bare hjemme og slapper af. Det er virkelig også tiltrængt! I morgen skal jeg mødes med en hel flok au pairs, jeg ikke kender, så det skal nok blive spændende. Jeg glæder mig dog allermest til søndag, hvor Vuelta de España slutter i Madrid. Emma, min nye bedsteveninde fra Sverige, har lovet at tage med mig derind, selvom hun ikke ved en dyt om cykelløb. Det bliver festligt! Efter skole i dag gik jeg hen til pladsen, hvor jeg tror, målstregen skal ligge. Jeg spurgte endda i turistinformationen, men tøsen der vidste ikke noget om noget cykelløb. Tsk. Typisk Spanien.

Engang i mellem føler jeg mig ret spansk. Især når jeg tager lange bukser på om morgenen (selvom jeg ved, det bliver 28 grader senere), når jeg står op i metroen og læser og når jeg ikke skifter ned i 2. gear før jeg drejer. Jeg er dog stadigvæk rædselsslagen for den spanske trafik. Hjertet sidder helt oppe i halsen på mig, når jeg kører bil. Jeg er dog ikke så forsigtig, som jeg var i starten. Det skræmmer mig lidt, at jeg begynder at køre så hasarderet, men der er ikke rigtigt andre muligheder, hvis man vil ud i rundkørslen og videre. Jeg LOVER, at jeg ikke tager det med tilbage til Danmark.

Jeg har også besluttet, at jeg fra næste måned nøjes med én times spansk om dagen. Jeg regner også med at fortsætte på niveau 3 og forhåbentligt begynde en time tidligere. På den måde vil jeg have fri fra 11.30 – 15.30, og det vil give mig meget bedre tid til at udforske Madrid eller slappe rigtigt af, før jeg igen skal håndtere skrigende unger klokken 17.

Jeg har egentligt ikke så meget at sige, fordi jeg mest af alt bare har været ked af det og opslugt af det. Tirsdag gik jeg rundt i Lavapiés sammen med Emma og drak kaffe på en meget traditionel cafe. Det var virkeligt hyggeligt. Onsdag aften var jeg igen på Montaditos (stedet hvor alting koster 1 € hver onsdag og søndag) sammen med Emma og nogle polske piger. Det er hårdt at skulle til at finde nye venner igen, fordi alle de britiske piger er taget hjem. Torsdag spiste jeg frokost med en anden dansk pige. Det var helt underligt at have en samtale på dansk, for jeg er efterhånden vant til at tænke på engelsk hele tiden. Til gengæld var det noget af et nederlag, da jeg bestilte mad på spansk, og tjeneren slog over i engelsk. Så meget for at lege indfødt. Normalt er alle ellers så glade, når man taler spansk til dem.

Jeg bliver stadigvæk utrolig frustreret, når jeg ikke ved, hvad der skal ske. Forældrene fortæller mig ingenting, så jeg finder først ud af planerne i sidste sekund. Lige nu er jeg dog ved godt mod, fordi det er fredag og jeg først skal tænke på det igen på mandag. Så må vi se, hvordan det går der. Det sværeste er næsten, at jeg ikke bare kan gøre ting på min måde. Hvis det stod til mig, tog vi tidligt af sted hver morgen, men når jeg ikke ved, om faderen regner med at jeg kører dem eller om han selv gør det, så er det svært at få dem til at spise hurtigere – jeg kan jo ikke rigtigt gå ind og ”over-rule” faderen. Ja.. det der med at være au pair var nok ikke lige den smarteste beslutning. Jeg går bare og glæder mig til at få besøg. I det mindste er vejret godt.

Undskyld jeg er så negativ (igen igen). Jeg er stadig et nogenlunde godt menneske. Jeg bryder mig bare ikke så meget om Spanien i længden…

Mange kram og kærlige hilsner