Hverdag

Hej igen

Hverdagen er nu gået i gang med alt, hvad det indebærer, og jeg har ikke så meget tid. Det har virkeligt været svært for mig den sidste uge. Hele min krop skriger efter at rejse hjem, for jeg føler mig virkelig ikke tilpas her. På den anden side vil jeg ikke give op, og det ender nok med, at jeg bliver her de resterende 97 dage. Men nøj, der går ikke en time, hvor jeg ikke tænker på at pakke mine ting og tage til lufthavnen. Jeg er ikke stolt af mig selv. Jeg havde virkelig troet, at jeg ville klare det meget bedre at være hjemmefra alene første gang, men jeg må nok se i øjnene, at jeg ikke er så sej, som jeg troede.

Min dag ser nogenlunde sådan her ud nu:

7.30: vække ungerne, få dem i tøjet og få dem til at spise morgenmad (cirka umuligt, fordi de først går i seng ved 21.30-tiden, hvilket er aaaaaalt for sent for en 3-årig, hvis I spørger mig)

8.30: vi kører til skole, hvor Eva og Oscar kan afleveres ved porten, mens Hector skal følges ind til sit klasseværelse. Jeg er hjemme igen cirka 9.15

10.15: jeg skal gå for at nå bussen til Madrid

11.30-13.30: spansktimer på niveau 3 på CEE Idiomas

15.15: jeg skal forlade Madrid centrum for at tage bussen tilbage til Las Rozas

16.10: jeg skal være ved skolen for at finde en parkeringsplads, så jeg er klar til at hente ungerne, når de har fri klokken 17.00

17.30-21.00: jeg skal fodre dem, hjælpe dem med lektier, lege med dem, få dem i bad, spise aftensmad og få dem i seng

Det hele varierer lidt alt efter om faderen er hjemme eller ej. Når han er her, så arbejder jeg ikke rigtigt om aftenen, for så er der to forældre i stedet. Han møder også først klokken 10, så han er der til at få dem til at lystre om morgenen. Problemet er, at han åbenbart skal rejse meget og derfor være væk, og så er det hele op til mig. Nogle gange henter jeg dem selv fra skole (og så bliver jeg nødt til at være der en time før, for jeg nægter at parkere på spansk manér) og ellers henter moderen og jeg dem sammen. Næste uge begynder de også til fodbold, svømning, basket, dans etc. etc., og så bliver det vist også min opgave at hente/bringe dem. Jeg bliver helt knust indeni, når jeg og ikke moderen henter Hector. Han bliver simpelthen så ked af det, når det ikke er hans forældre, der kommer. Det må også være svært for en 3-årig at forstå, hvorfor hans forældre ikke har tid til ham.

I kan nok forstå, at det med det skema er svært at få tid til lektier og overskud til så meget andet. Jeg overvejer at nøjes med én times spansk om dagen fra næste måned – det er også billigere. Jeg ved alligevel ikke hvor meget, jeg får ud af timerne. Vi er fem elever på mit hold – to fra Kina, en fra Filippinerne og en fra Italien. De er alle sammen meget ældre end mig, så det er ret akavet bare at sidde der. Det hele foregår selvfølgelig på spansk og vi arbejder ud fra en tekstbog. Det er simpelthen så kedeligt. Jeg lærer ikke noget, når jeg ikke får en forklaring på mine fejl (eller forklaringen er på spansk og jeg derfor ikke forstår den). Det er alt for svært for mig at lære grammatik på et sprog, jeg ikke forstår. Suk.

Nu vil jeg skype med Patrick. Jeg skal nok fortsætte med min blog i morgen.

Knus og kram