Kaos

Det vigtigste først: jeg har købt min flybillet hjem! Jeg lander i Billund onsdag den 18. december klokken 18.40. Hurra! :) Jeg har også fået mit transportkort, så jeg for 45 € i måneden kan rejse frit med metroen og mellem Las Rozas og Madrid. Det er super lækkert.

I dag har været fuldstændig sindssyg. Hold da helt op. Eva kom hjem fra sygehuset i går. Hun har ikke længere feber, men skal tage noget medicin tre gange om dagen. Som om det ikke er nok, så er Hector blevet syg. Han skulle derfor ikke i børnehave i dag, og jeg skulle være alene med dem alle tre. Fint, tænkte jeg, da jeg gik i seng i går, det skal nok gå. I morges vågnede jeg ved, at Hector skreg. Ikke bare skreg, som i jeg-er-lidt-utilfreds-giv-mig-opmærksomhed, men skreg af sine lungers fulde kraft. Han ville have sin mor og sin far, og han ville have dem nu. Da jeg nærmede mig ham, skreg han bare endnu højere (det havde jeg ellers ikke troet var muligt) og gemte sig under sengen. Super. Verdens bedste start. Hector er rædselsslagen for mig. I panik ringede jeg til moderen, som tog det meget roligt. Det er åbenbart standart. Jeg skulle bare lade ham være, så gik det nok over, når han blev sulten.

Og ganske rigtigt – vi gik nedenunder for at finde morgenmad, og Hector fulgte trop. Til gengæld begyndte Eva at skabe sig. Hun ville hverken spise eller tage sin medicin. Hector fulgte snart sin søsters eksempel. Jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre. Heldigvis dukkede rengøringsdamen Rosi op, og en, to, tre så havde Eva taget sin medicin og Hector havde spist op. Den kvinde er en engel! Hun hjalp mig i gennem formiddagen, som endte med at vi lagde puslespil og malede med vandfarver. Hector havde igen høj feber, så de fik lov til at se fjernsyn, mens jeg lavede mad. Uheldigvis var filmen slut 20 minutter før, vi skulle spise, og jeg gav ungerne et valg: enten så de mere fjernsyn, indtil vi skulle spise, eller også måtte de se film senere – ikke begge dele. Eva og Oscar var hurtigt enige (de ville se film senere), men Hector begyndte igen at skrige. Denne gang var jeg mere forberedt, så jeg lod ham sidde i stuen og tog de andre med ud i køkkenet. Her gik det dog ikke bedre. Eva erklærede pludseligt, at hun ikke kunne lide kylling (løgn) og ikke ville have mad. Oscar ville bare skynde sig at spise, så han kunne se mere fjernsyn. Hector skreg bare.

Efter middagen skulle Hector sove, men det ville han selvfølgelig heller ikke. Heldigvis trådte Eva i karakter og fik ham puttet. Mens Hector sov var alting rimeligt stille, men det var en stakket frist, da Eva skulle have sin medicin for anden gang, og hele skrigeriet gik i gang igen. Da faderen endelig kom hjem klokken 16.30, var jeg simpelthen så smadret og havde en begyndende tinitus-lignende hylen i ørerne. Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan forældrene holder det ud! Jeg er heller ikke helt tilfreds med, at ingen advarede mig. Det eneste, forældrene sagde, var, at Hector var en smule ”difficult”. Ja, det tør siges.

I morgen vil jeg sove længe og så tage til Madrid og mødes med de andre. Næste uge skal jeg kun arbejde mandag til onsdag, da familien er væk fra torsdag til søndag. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal bruge min forlængede weekend på. Allerhelst ville jeg tage ud til kysten, men det er desværre ret dyrt at komme med tog. Hvis I har forslag, så hører jeg dem gerne!

Jeg håber, I alle sammen har det godt.

Mange kærlige hilsner