Turist

Kære jer

Det har været en meget forvirrende uge. Eva blev indlagt på hospitalet sidste fredag, fordi hun blev ved med at have høj feber. Lægerne har nu fundet ud af, at det er en slags infektion i halsen (tror jeg.. Ruth har kun forklaret mig det på spansk), men hun er ikke kommet hjem endnu. Familien har været skiftevis på sygehuset, hos bedstemoderen og hjemme, og som sædvanligt er der ikke nogen, der fortæller mig noget, så jeg har haft en del fri uden at vide, om jeg kunne forlade huset, eller om de ville komme hjem igen snart. Det samme er lidt situationen lige nu: Oscar er blevet hentet af bedstemoderen, og jeg har ikke fået mere info. Indtil videre bliver jeg her, men jeg skal under alle omstændigheder til Madrid senere og mødes med de andre. Jeg tror ikke, at Oscar bryder sig så meget om mig, fordi jeg er for streng, så jeg prøvede at bestikke ham i formiddags ved at give ham lov til at se Scooby Doo i stedet for at læse lektier – jeg tror det hjalp!

Mandag var jeg alene hjemme hele dagen og lå bare ude i haven. Både faderen og rengøringshjælpen mente, jeg var sindssyg – det var jo koldt udenfor! Koldt er den største overdrivelse jeg nogensinde har hørt. Her var 32 grader og jeg smeltede nærmest. Da moderen kom hjem, havde vi en kort snak, hvor hun sagde undskyld for at have ”glemt mig” i alt der her rod med Evas indlæggelse. Jeg sagde selvfølgelig, at det ikke var noget problem. Det er det heller ikke – det er bare fordi jeg er så dårlig til ikke at vide, hvad der sker. Moderen understregede, at hun ikke ville have, at jeg blev syg, fordi jeg ikke fik nok at spise, så hun tilbød, at jeg kunne cykle ned og handle lidt ind til mig selv. Yes! Der er nu havregryn og nogenlunde groft brød i skabene. Folk kiggede vildt underligt på mig, da jeg kom cyklende. Hernede er cyklen ikke et transportmiddel, men et stykke legetøj for børn eller et træningsremedium for motionister. Da jeg alligevel var på tur, cyklede jeg også forbi biblioteket. Jeg fandt den engelske afdeling (som fyldte én reol), og opdagede til min skræk, at de fleste af bøgerne var på spansk. De ”engelske” bøger er altså engelske klassikere som Shakespeare og Wilde oversat på spansk. Suk. Jeg håber, der findes et hovedbibliotek i Las Rozas centrum, hvor tingene ser lidt anderledes ud.

I går havde jeg fri igen og ville ikke spilde tiden på bare at sidde hjemme og vente, så jeg tog til Madrid og legede turist. Det dårlige internet vil ikke lade mig lægge billeder ind på bloggen, men forhåbentligt kan jeg få facebook til at virke – så kan I se dem der. Først gik jeg fra Moncloa (busstationen) til Templo de Debod gennem en stor park. Templo de Debod er en kopi af et gammelt ægyptisk tempel, og jeg forstår ikke helt, hvad det laver i Madrid. Jeg var heller ikke synderligt imponeret. Herfra gik jeg til Plaza de España og kiggede på statuerne af Don Quixote og Sancho Pança (jeg har faktisk taget bogen med herned – jeg må hellere få den læst) og videre til Palacio Real, det enorme kongeslot, hvor kongefamilien dog ikke længere bor. Som om denne vandring ikke var nok, tog jeg med på en ”free walking tour” rundt i Madrid, som varede 3 timer. Turen var overhovedet ikke lige så god som den, Patrick og jeg oplevede i Prag, men den var OK. Guiden viste os et hemmeligt kloster, hvor nonnerne tjener penge på at bage og sælge kiks. Man ringer på ringklokken (hvor der bare står ”monjas” (nonner)) og bliver lukket ind. Desværre for turisterne var der også et håndskrevet skilt på døren: ”Hasta Septiempre no hay dulces” (ingen søde sager før september). Som resten af Madrids befolkning er også nonnerne på ferie.

Efter turen tog jeg mig sammen og gik tilbage til sprogskolen for at få dem til at forklare mig det hele igen – på engelsk! Desværre kunne denne sekretær kun forstå engelsk, ikke tale det, men ved at stille ja/nej-spørgsmål, tror jeg, jeg har styr på det. Jeg skal møde op mandag den 9. september klokken 10.30. Jeg er allerede dødnervøs.

Jeg skulle mødes med Verenique, Robin, Elise og Siobhain klokken 19, men jeg havde tid til at gå lidt rundt i Chueca, gay-kvarteret i Madrid. Det er klart det hyggeligste sted, jeg har været endnu. Her er en masse sjove butikker, billige barer og restauranter og spændende mennesker. Vi endte også med at tage tilbage hertil og spise på El Tigre endnu engang. Hvad kan jeg sige? Alle er fan af gratis mad! Vi drak kaffe og spiste dessert på en fortovscafe, og jeg tog bussen hjem ved 22-tiden. På dette tidspunkt kunne jeg knapt gå længere. Tolv timers vandring er ikke til at spøge med!

Jeg ved ikke, om der er mere, jeg skal skrive. Jeg keder mig ret meget, og jeg glæder mig til at alting falder lidt mere på plads. Der er så mange ting, jeg skal have styr på, men det er svært, når der aldrig er nogen hjemme. Forhåbentligt bliver Eva snart rask, så det kan blive lidt mere rutine igen. Vejret er dårligt i dag og jeg sidder faktisk i lange busker og cardigan. Jeg ved ikke, hvad det ligner altså!

Jeg håber, I alle sammen har det godt.

Mange knus og kram